Kat Lassen

Kat Lassen

Vi har været heldige at kunne indkøbe næsten hele hendes bagkatalog. Kats bøger sætter starten for vores forlag, og det er bestemt ikke dårligt, da de alle, hver og én, har supergode anmeldelser. En start som vi absolut er godt tilfredse med.

Vi har blandt andet indkøbt Fru Kuk fra Forlaget Leitura. Fru Kuk har fået virkelig gode anmeldelser. Fru Kuk er også ganske særlig, i kraft af, at den indeholder intet mindre end 90 illustrationer af kunstneren Nina Broen, som er et kæmpe talent, og det kan tydeligt ses i Fru Kuk.

Udover den skønne Fru Kuk har vi også indkøbt Ellebæt 1 og 2 af Forlaget Krabat. Denne serie er skabt af både Kat Lassen og Anita Sølver, som har et makkerskab omkring serien. Vi er enormt glade for serien her på Heimdal, og glæder os til at se, hvad de to finder på af løjer i Ellebæt-universet. Hvis I er nysgerrige på Ellebæt-serien og de to skabere bag, så har Ellebæt sin egen hjemmeside. På hjemmesiden findes lidt af hvert bl.a. farvelægningstegninger til udprint taget fra bøgerne.

Læs mere om Kat Lassen her.

Flere nyheder