Heimdal præsenterer
Karen Bek-Pedersen
Karen Bek-Pedersen
Karen skriver, fordi hun ikke kan lade være. Hun har tidligere udgivet noveller og digte på engelsk forskellige steder i Skotland, hvor hun boede i en del år. Hun har også udgivet fagbøger – hendes første bog The Norns in Old Norse Mythology udkom på Dunedin Academic Press i 2011, og i 2021 udkom Guder og Gudinder i Nordisk Mytologi på Turbine Forlaget. I tillæg har hun udgivet nogle få noveller på dansk.
Hun er uddannet etnolog fra universitetet i Edinburgh, og som forsker har hun fokus på norrøne studier – især nordisk mytologi og islandske sagaer. I dag arbejder hun mest med oversættelse, sprogvask og korrektur.
Karen bor i Århus sammen med ham, der laver Djurslands bedste rabarbercrumble, og hun er særdeles fornøjet med sin roklub.
Karens udvalgte ord:
Roning hjælper mod alt!