Bogforum 2024

Mød os og vores forfattere i Bella Center
d. 1. – 3. november 2024

Vi er med på Bogforum, og vi har en masse spændende udgivelser med.

I kan finde os på stand B5-004 som ligger inde i børnebogsområdet – HAL B.

Vi glæder os utrolig meget til at indtage Bogforum med en masse skønne bøger, signeringer og receptioner.

Kig forbi vores stand og få et godt tilbud eller mød en af vores forfattere.

Aktiviteter fredag

Åbningstider: 10 – 17

Kat Lassen

Kat Lassen

Mød Kat Lassen - Forfatter til Ellebæt-serien

Kl. 11.00 - 12.00

Mød Kat Lassen på Forlaget Heimdals stand.

Her signerer hun sin nye Ellebæt - Den forsvundne skyggekat, som er nr. 3 i hendes anmelderroste serie om de to børn Emma og Rasmus, som altid får et nyt eventyr om pigen Ellebæt fortalt af deres farmor, når de er på ferie hos hende.

Det er en hjertelig og hyggelig serien fuld af fantasy for børn fra år 5+.

Serien er illustreret af Anita Sølver

Der vil være plakater til de første ti købere.

Klik på forsiden nedenfor, for at læse mere om bogen:

Ellebæt 3

Pernille Thorenfeldt

Pernille Thorenfeldt

Kom og mød Pernille Thorenfeldt

Kl. 14.00-15.00

Pernille Thorenfeldt tager plads på Forlaget Heimdals stand, når hun svinger kuglepennen og signerer sin velskrevne 'Bjergfolkets hemmelighed'. Bogen er fantasy til børn, når det er bedst, for den tager ikke kun fat i myten om bjergfolk og det at blive bjergtaget, men også om venskab, nutidens familiemønstre, som blandt andet sammenbragte familier. Pernille gør det ikke til tungt læsning, tværtimod stryger man igennem siderne, for selvom der er problemer i børnenes liv, så er den spændende, lærerig og medrivende.

Omslaget på bogen er smukt illustreret af den superdygtige illustrator Kent Overby Stück.

Gå ikke glip af et signeret eksemplar til et barn, du kender, som er vilde med fantasy og venskaber. Bjergfolkets hemmelighed er en oplagt julegaveide til børn fra år 10+.

Der vil være plakater til de første ti købere.

Bjergfolkets hemmelighed

Skyggesjæle - 12 halloween fortællinger

Forlaget Heimdal – Udgivelsesreception for antologien ‘Skyggesjæle’

Reception for Halloween-antologien 'Skyggesjæle' - Fredag d. 1. november kl. 16.00 - 17.00

Vi afholder reception for vores Halloween-antologi 'Skyggesjæle' - antologien er et produkt af en 'uhyggelig' skrive-konkurrence, hvor forlaget modtog næsten hundrede noveller og kun tolv kom med. Antologien er både flot og yderst velskrevet, og det skal fejres. Så kom og få et glas bobler og måske en god bog under armen signeret af en eller flere af de tolv forfattere bag bogen. De vil alle stå klar med kuglepennen. Og hvis I er modige så tag et flot halloweenkostume på, og vi donerer en 'Skyggesjæle' og andre gode sager til de to uhyggeligste.

Vinderne af uhyggeligst udklædt kåres kl. 17.00

Gyselige hilsner fra Forlaget Heimdal

Scenedeltagere

Skyggesjæle - 12 halloween fortællinger

Aktiviteter lørdag

Åbningstider: 10 – 18

Niels Kjærgaard

Niels Kjærgaard

Kom og mød Niels Kjærgaard

Kl. 10.30-11.30

Niels Kjærgaard tager plads på Forlaget Heimdals stand, når han svinger kuglepennen og signerer sin fantastiske dark fantasy roman Sortøje. Sortøje er en af de flotteste efterårsudgivelser, vi længe har set. Omslaget er illustreret af superdygtige illustrator og kunstner Rasmus Jensen.

Bogen er velsmurt og vil falde i rigtig god jord hos dark fantasy og horror fans i hele Danmark og så har den endda en humoristisk undertone.

Gå ikke glip af dit eget signerede eksemplar af Sortøje.

Klik på forsiden nedenfor, for at læse mere om bogen:

Sortøje

Dorte Roholte

Dorte Roholte

Mød Dorte Roholte. Hun er klar med ny gyserserie

Kl. 12.45-13.15

Dorte Roholte tager plads på Forlaget Heimdals stand, når hun svinger kuglepennen og signerer sin nyeste gyserserie til børn 'GENFÆRD A/S'. Bøgerne er gys til børn, når det er bedst. Det er uhyggeligt uden at det bliver alt for uhyggeligt.

De to drenge Aske og Sigurd opretter et firma, der skal hjælpe folk af med overnaturlige problemer og alt imens de hjælper andre med deres spøgelsesproblemer opbygger de stille og roligt et venskab. En god og velskrevet serie, der passer til alle børn fra år 10+.

Omslagene på bøgerne er flot illustreret af den dygtige illustrator Anita Sølver.

Der er plakater til hver bog til de første ti købere.

Genfærd AS 1 Genfærd AS 2 Genfærd AS 3

Dorte Roholte

Forlaget Heimdal – Udgivelsesreception for antologien ‘Skyggesjæle’

Reception ‘SKRIVEGLÆDE – Min bog nummer 100’ fra kl. 14.00-15.00

Vi holder reception for at fejre Dorte Roholtes nye bog 'SKRIVEGLÆDE - Min bog nummer 100'.

Der vil også være mulighed for at få signereret en af Dortes andre nye bøger. Gyserserien til børn 'GENFÆRD A/S'

Så kom og vær med til at fejre, at Dorte udkommer med sin bog nummer 100 - og selvfølgelig er det en helt fantastisk bog om netop det, at skrive bøger og om alt bag tæppet i det at være forfatter.

Lørdag d. 2/11 klokken 14.00 - 15.00

Scenedeltagere
Birgitte Vestergaard
Dorte Roholte

Skriveglæde

Aktiviteter søndag

Åbningstider: 10 – 17

Gudrun Østergaard

Gudrun Østergaard

Kom og mød Gudrun Østergaard

Kl. 10.30-11.30

Gudrun Østergaard tager plads på Forlaget Heimdals stand, når hun svinger kuglepennen og signerer sin fantastiske billedbog 'Magiske Miranda'. Bogen er allerede anmelderrost grundet dens opbygning over rim, mens den stadig er en kronologisk fortalt historie om den lille, skovheks Miranda, og hendes liv under det store egetræ sammen med skovens andre eventyrvæsner.

Den er smukt illustreret i akvarel af den superdygtige illustrator Ane Gudrun.

Gå ikke glip af et signeret eksemplar til et barn, du kender, som er vild med eventyr. Magiske Miranda er en oplagt julegaveide.

Der vil være plakater til de første ti købere.

Klik på forsiden nedenfor, for at læse mere om bogen:

Magiske Miranda

Mette Mika Werner

Mette Mika Werner

Mød Mette Mika Werner - forfatteren til The Mix

Kl. 12.00-13.00

Mette Mika Werner tager plads på Forlaget Heimdals stand, når hun svinger kuglepennen og signerer sin tempofyldte bog 'The Mix'. Bogen er om venskab og om, at finde sig selv også selvom man finder en magisk medaljon, som lover at gøre en til den sejeste i klassen. Det er nemlig, hvad drengen Mikkel oplever. Han døjer ellers dagligt med at blive mobbet af den seje bande i klassen, altså lige indtil han finder en medaljon, som kan tale til ham i hans tanker. Nu er det hans tur til at være sej og hans tur til at få hævn over banden i klassen, men er der mon en pris for at kunne kalde sig for den seje The Mix? Det finder Mikkel snart ud af.

Mette Mika Werner har skrevet en fantastisk bog til børn fra 10+. Den har lidt af det hele: magi, venskab og så lige alt det der med at finde sig selv, når det egentlig er allersværeste.

Omslag og illustrationer i bogen er smukt illustreret af den superdygtige illustrator Anita Sølver.

Gå ikke glip af et signeret eksemplar til et barn, du kender, som er vild med fantasy og venskaber. The Mix er en oplagt julegaveide til børn fra år 10+ eller til skolebiblioteket.

Der vil være plakater til de første ti købere.

The Mix

Sinus Reuss

Sinus Reuss

Kom og mød Sinus Reuss

Kl. 13.30-14.30

Sinus Reuss tager plads på Forlaget Heimdals stand, når han svinger kuglepennen og signerer sin fantastiske børneroman ZOMBIEJAGT. Bogen er allerede anmelderrost bla. er den blevet kaldt for en af de bedste og originale zombiehistorier til dags dato af den kendte bogblogger 'Nor og far læser'.

Zombiejagt er også langt fra den normale og kendte historie om zombier, der stavrende løber efter mennesket for at æde deres hjerner. I Sinus' historie er det nemlig zombierne, der er de jagede. De er hurtige, intelligente og kan telepatere til hinanden. De er på en sær måde naturens evolution.

Gå ikke glip af et signeret eksemplar til et barn, du kender, som er vilde med gys og zombier. ZOMBIEJAGT er en oplagt julegaveide.

Der vil være plakater til de første ti købere.

Zombiejagt er fra 10 år+

Zombiejagt

Kat Lassen

Kat Lassen

Kom og mød Kat Lassen

Kl. 14.45-15.45

Mød Kat Lassen hos Forlaget Heimdal, når hun svinger kuglepennen og signerer sin nyeste udgivelse ' Havheksen'. En vandet og vidunderlig historie om havheksen Hulde der har brug for en ung lærling. Lærlingen får hun snart, men det går ikke helt som hun regner med, når den unge havheks Vilda rykker ind.

Havheksen er ligeså finurligt skrevet som Kat Lassens øvrige bøger og den sætter fokus på hjælpsomhed, tålmodighed, havmobiler og hvad der ellers nu kan optage folket på havets bund.

Havheksen er smukt illustreret af den helt eminent dygtige kunstner Nina Broen

Kat Lassen er ud over 'Havheksen' også forfatter til den anmelderroste bog 'Fru Kuk' og Ellebæt-serien.

Der vil være plakater til de første ti købere af Havheksen.

Havheksen

Fantasyfestival

Find os på stand B5-004 som ligger inde i børnebogsområdet – HAL B.

Bella Center København
Center Blvd. 5
2300 København

Åbningstider

Mandag til fredag fra 12-17

Tlf. 26 25 75 45

Forlaget Heimdals bomærke

Forlaget Heimdal

Kontaktinfo

Forlaget Heimdal ApS
Kagstrupvej 5

4160 Herlufmagle
CVR: 44237784

Tlf. 26 25 75 45

Copyright © 2024 Forlaget Heimdal. All Rights Reserved.