Heimdal præsenterer
Birgit Juel Martinsen
Birgit Juel Martinsen
Selvom Birgit er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og havde dansk som yndlingsfag i skolen, er hun en sen forfatterdebutant. Arbejdet med ord handlede om kommunikation og markedsføring, selvom historiefortællingen lå på lur. Første bog var biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” udgivet på Unitas Forlag i 2011. Kærlighed til naturen og en optagethed af det moderne liv er centralt i romanen ”Et skridt på vejen”, der udkommer her på Forlaget Heimdal.
Birgit har siden 2021 drevet virksomheden Writers Walk, hvor hun kombinerer vandring og skrivning på kreative skrivekurser. En Writer’s Walk er en ’forfattervandring’, hvor skrivning undervejs på en skøn naturoplevelse åbner døre til det indre liv.
Birgit bor i Horsens med sin mand og den yngste søn. De to ældste sønner er flyttet hjemmefra. Familien samles gerne i fritidshuset på Endelave, hvor Birgit har været ophavskvinde til vandreruten ”Kaninoen” på Endelave.
Birgits udvalgte ord:
Man skal turde skrive en dårlig bog for at kunne skrive en god.
– Frit efter Julia Cameron