
Et skridt på vejen af Birgit Juel Martinsen
Et skridt på vejen er en roman, har både historien om en kvinde og i den historie samtidig en guide til Hærvejen.
Mona er midt i livet og bukker under for hverdagens pres. Hun rammes af stress og ender med at bliver fyret på sin 47-års fødselsdag. Mona beslutter sig herefter for noget drastisk og køber et par vandrestøvler. Hun vil ud at vandre for at få ro på tankerne og gentænke sig liv og det der er sket. Undervejs på sin vandring møder hun forskellige mennesker, som præsenterer forskellige dele af samfundet og via dem får hun også vendt sit eget liv og finder mere og mere en vej tilbage til sig selv.
Et skridt på vejen er skrevet ud fra en vandring, som foregår på den gamle og endnu eksisterende jyske handelsvej, Hærvejen. Hovedkarakterens vandring starter ved den tyske grænse i Padborg og frem til Frederikshavn.
Skønlitterær guide
Denne del af bogen er ud over at være en virkelig flot beskrivelse af den danske natur, også at betragte som en slags skønlitterær guide til Hærvejen, hvor hovedkarakteren, Mona, overnatter på aktuelle og eksisterende herbergs undervejs. Dette kan være brugbart, hvis man selv ønsker, at snører vandrestøvlerne, følge Monas fodspor og eventuelt benytte de overnatningssteder, hun bruger undervejs på den naturskønne og historiske vandrerute, som Hærvejen er.

Selvom Birgit er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og havde dansk som yndlingsfag i skolen, er hun en sen forfatterdebutant. Arbejdet med ord handlede om kommunikation og markedsføring, selvom historiefortællingen lå på lur. Første bog var biografien ”Tro, håb og kærlighed – en historie om kræft” udgivet på Unitas Forlag i 2011. Kærlighed til naturen og en optagethed af det moderne liv er centralt i romanen ”Et skridt på vejen”, der udkommer her på Forlaget Heimdal.
Birgit har siden 2021 drevet virksomheden Writers Walk, hvor hun kombinerer vandring og skrivning på kreative skrivekurser. En Writer’s Walk er en ’forfattervandring’, hvor skrivning undervejs på en skøn naturoplevelse åbner døre til det indre liv.
Læs birgits eget opslag på linkedin om bogen
Klik her eller på billedet nedenfor, for at læse opslaget.

“Birgit er eminent til at levere et mesterværk forklædt i hverdagsliv.”
– bibliotekarens_anbefalinger